jeg har ingen overskrift til dette post. jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive, jeg føler bare, at jeg bliver nødt til det. jeg SKAL skrive noget, ellers går min verden i stå. det lyder vildt og overdrevet, og det er det nok også, men jeg bliver bare nødt til det. også selvom ingen gider at læse det eller høre om det.

jeg er træt. jeg føler, at jeg spiser for meget, og jeg fortryder virkelig at have spurgt min mor, om vi ikke skulle på restaurant i aften. det er lige om lidt, og jeg kan ikke. jeg har bare lyst til at droppe alt. jeg kan ikke spise, for jeg VIL ikke spise. jeg sidder med en cola zero og nogle draculabolsjer, og jeg hader mig selv for at have spist nogle. før spiste jeg cocopops, og bagefter havde jeg bare lyst til at kaste det hele op igen. jeg kan ikke klare mig selv, og jeg kan ikke klare min krop. jeg har lyst til at skære mine lemmer af, dels for at veje mindre og også for at have en grund til ikke at spise. ingen arme, ingen kage. og i dette tilfælde mad generelt. mit køleskab består næsten kun af sunde ting, men jeg formår alligevel at spise dårligt. jeg spiser ikke usundt, men jeg spiser bare for meget. i går lavede jeg nogle grøntsager og andet hygge i ovnen og havde ris dertil. jeg brugte én lille kop ris... hvordan kan én kop ris blive til så meget!?!?! jeg var ikke helt mæt efter en portion, så jeg tog second, og det var bare en kæmpe fejl. bagefter var jeg helt ødelagt. hvorfor fanden skulle jeg også lige tage portion nummer to.. fra nu af, lige nu, og jeg er fucking ligeglad med, hvor mange gange, jeg har sagt dette, så gør jeg det. jeg vil ikke sige, at jeg skal spise ordenligt, for det kan jeg ikke. jeg kan godt holde mig fra slik og usunde sager og spise sundt, men jeg kan ikke spise ordenligt. det kan jeg aldrig, og det vil jeg nok aldrig kunne komme til. jeg kan ikke spise lidt slik uden at spise alt. det er virkelig gået galt her på det sidste. lige pludselig tog alt bare en drejning, og lige siden har jeg siddet i denne situation, som mange vil betegne som et madparadis, men jeg som et madhelvede. det er ikke kun antallet af kalorier, men alt. jeg kan få det ligeså dårligt over at spise ben&jerry's is, som jeg kan få det over at spise for mange tomater og svampe. én ske af noget har jeg intet imod, men ligeså snart jeg tager mere, så knækker filmen. og dette gælder egentlig også bare en mundfuld. jeg hader at have munden fuld. jeg hader at synke maden. jeg hader fornemmelsen af at være mæt, at være oppustet. så fra nu af er det ægte. ingen kur, ingen sulten, ingen overdreven indtagen, bare minimal levevis. køleskabet skal tømmes, inden jeg køber nyt. og så må jeg leve af ingenting...
- og forresten fedt at fakta forleden dag havde halvanden liter coca cola zero på tilbud til 10 kroner. det er noget, jeg forstår.