Сейчас или никогда [Syeĭchas ili nikogda]: marts 2011

torsdag den 31. marts 2011

en hyggelig aften på huset af bøf

selvom jeg ikke havde den vilde lyst til at spise i dag, tog jeg alligevel den gamle rede under armen og drog afsted mod jensen's bøfhus. det hele var hyggeligt og godt, dog var der lidt problemer med hønses bøf (hun måtte bide i tre forskellige, før hun var tilfreds), og det resulterede i, at vi måtte få gratis dessert. øh, nå ja, okay så.. ja tak.
jeg vil nu lade billederne tale for sig selv.

hej hej!

jeg har ingen overskrift til dette post. jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive, jeg føler bare, at jeg bliver nødt til det. jeg SKAL skrive noget, ellers går min verden i stå. det lyder vildt og overdrevet, og det er det nok også, men jeg bliver bare nødt til det. også selvom ingen gider at læse det eller høre om det.

jeg er træt. jeg føler, at jeg spiser for meget, og jeg fortryder virkelig at have spurgt min mor, om vi ikke skulle på restaurant i aften. det er lige om lidt, og jeg kan ikke. jeg har bare lyst til at droppe alt. jeg kan ikke spise, for jeg VIL ikke spise. jeg sidder med en cola zero og nogle draculabolsjer, og jeg hader mig selv for at have spist nogle. før spiste jeg cocopops, og bagefter havde jeg bare lyst til at kaste det hele op igen. jeg kan ikke klare mig selv, og jeg kan ikke klare min krop. jeg har lyst til at skære mine lemmer af, dels for at veje mindre og også for at have en grund til ikke at spise. ingen arme, ingen kage. og i dette tilfælde mad generelt. mit køleskab består næsten kun af sunde ting, men jeg formår alligevel at spise dårligt. jeg spiser ikke usundt, men jeg spiser bare for meget. i går lavede jeg nogle grøntsager og andet hygge i ovnen og havde ris dertil. jeg brugte én lille kop ris... hvordan kan én kop ris blive til så meget!?!?! jeg var ikke helt mæt efter en portion, så jeg tog second, og det var bare en kæmpe fejl. bagefter var jeg helt ødelagt. hvorfor fanden skulle jeg også lige tage portion nummer to.. fra nu af, lige nu, og jeg er fucking ligeglad med, hvor mange gange, jeg har sagt dette, så gør jeg det. jeg vil ikke sige, at jeg skal spise ordenligt, for det kan jeg ikke. jeg kan godt holde mig fra slik og usunde sager og spise sundt, men jeg kan ikke spise ordenligt. det kan jeg aldrig, og det vil jeg nok aldrig kunne komme til. jeg kan ikke spise lidt slik uden at spise alt. det er virkelig gået galt her på det sidste. lige pludselig tog alt bare en drejning, og lige siden har jeg siddet i denne situation, som mange vil betegne som et madparadis, men jeg som et madhelvede. det er ikke kun antallet af kalorier, men alt. jeg kan få det ligeså dårligt over at spise ben&jerry's is, som jeg kan få det over at spise for mange tomater og svampe. én ske af noget har jeg intet imod, men ligeså snart jeg tager mere, så knækker filmen. og dette gælder egentlig også bare en mundfuld. jeg hader at have munden fuld. jeg hader at synke maden. jeg hader fornemmelsen af at være mæt, at være oppustet. så fra nu af er det ægte. ingen kur, ingen sulten, ingen overdreven indtagen, bare minimal levevis. køleskabet skal tømmes, inden jeg køber nyt. og så må jeg leve af ingenting...
- og forresten fedt at fakta forleden dag havde halvanden liter coca cola zero på tilbud til 10 kroner. det er noget, jeg forstår.

en stalkers erkendelser

stalkerreglementet, stalker-regel #3: AFSLØR FOR FANDEN DA ALDRIG, HVEM DU STALKER! din idiot....

men nu gør jeg det alligevel!
jeg har mødt hende et par gange. vi har talt meget lidt sammen, og for få uger siden piercede hun min veninde. jeg vil ikke nævne navn eller noget, men blot på modbydeligste og klammeste vis udstille hende her på min blog. hun ved intet, og jeg håber heller ikke, at hun finder ud af det..

onsdag den 30. marts 2011

# en mide blandt mængden

jeg kringler mig igennem tykke bøger og papir
og håber på at finde noget gennemsnitligt lir
jeg leder og leder og får ondt i kroppen
jeg drukner i badekarret, jeg kan ikke finde proppen

jeg snørkler mig igennem parader og mennesker
og søger efter en jeg kan kalde min elsker
men det er bar' som om, at alt går skrå
det er fandme et fucking lorte trip, jeg er på

jeg drikker og sniffer og horer og gør ved
jeg glemmer at bade og jeg stinker af sved
jeg er klammere end klam og har klamfættergarn
fuck, jeg ville ønske, jeg var blevet krammet som barn

en evig elev i livet, en studerendes tanker
grædende, bedende med et hjerte, der banker
søgende mod himlen, uforstående for længden
jeg er ikke andet end en mide blandt mængden

hverdagspoesi fra en træt og smadret pessimist.

ubehagelige close ups af et utilstrækkeligt og klamt menneske

jeg gider fandme ikke

jeg nægter at lave blogindlæg om ting, man forventer. og hvad fanden forventer man egentlig? jeg vil ikke skrive indlæg, hvor jeg bare plaprer løs om en eller anden kunstner... og så alligevel.. jeg vil gerne skrive sådanne indlæg, men jeg hader at læse dem. der er intet mere intetsigende end sådanne indlæg. så fra nu af vil mine indlæg være så sorte, så personlige, så skæve, så lige på og så ægte, at man ikke har lyst til at læse dem. selvfølgelig vil der komme hjernedøde indlæg om ingenting og om min hverdag, men jeg lover, at der nok også skal komme nogle dystre og forfærdelige indlæg ind i mellem. jeg vil ryste jer, mine læsere, i jeres grundvold! jeg vil skræmme mine faste læsere væk med min ærlighed. jeg vil have det dårligt over at poste, fordi mit indlæg er så modbydeligt direkte. jeg vil komme ind på alle emner, jeg har lyst til. min hverdag, mine mareridt og drømme, mine glæder og sorger, tanker om alt; mad, mennesker, depression, selvmord, alt til yderste grænse. jeg vil gøre dette som en selvhjælpende terapi, lappegrej og salve skal frem og jeg skal syes og fornyes. og jeg vil dele det med jer, om i vil eller ej.

og her kommer spørgsmålet så, om jeg nogensinde kommer til at skrive disse indlæg - for nu forventer i det jo. gør i ikke?
gu fanden nej.

tirsdag den 29. marts 2011

et lesbisk øjeblik

guilty. vi har alle en dyke gemt i os, og min vil gerne frem i dette øjeblik. der findes så mange lækre kvinder i denne verden.. angelina jolie, sienna miller, keira knightly, cameron diaz, emanuela de paula og så fucking videre. der er så skørt mange lækre kvinder!! dog ville jeg, hvis jeg havde valget mellem alle kvinder, pt nedlægge én bestemt.. katherine moennig. og der er ingen tvivl om, at mine tænder ville bide sig så godt fast, at hun ikke kunne flygte fra mit voldsomme og liderlige væsen.
forstår du det ikke? så tag lige at se serien the l word, og kom så og sig, at du forstår. .... for satan mand.

.. shit..

kunsten af støj

hermed lige en smagsprøve på min ungdom! fo sattan, jeg har hørt meget art of noise, og jeg kan mærke, at solen bringer dem med sig. denne sommer kommer jeg til at pine mine naboer med lækker, høj musik. ja tak.

seriøst, tjek dem ud. de er det bedste ol' school!

mandag den 28. marts 2011

en synders forladelse

ups ...

jeg burde egentlig lave afleveringer, men jeg er nået til det punkt, hvor jeg simpelthen ikke kan. ikke andet end at stene og spise.
jeg gik en lille tur for at tænke nogle ting igennem, og en kæmpe fejl var at tage mit dankort med.. nu er jeg indehaver af lidt for meget af det gode, og det ender aldrig godt. nu sidder jeg og falder i staver over min cookie dough is og ønsker, at tingene bare var lidt anderledes.
jeg tænker for meget, ønsker for meget og drømmer for meget... men jeg ville ønske, at jeg gjorde det lidt mere. verden er for grå til mig.. eller så er det mig, der er for grå til verden. jeg ved det ikke.

grådkvalt og helt igennem ødelagt

det var jeg under og især efter filmen where the wild things are. det var simpelthen ulideligt at se på. efter 17 minutter havde jeg lyst til at udvandre fra stuen og græde min sjæl ud. jeg fik det fysisk og psykisk dårligt af at se den film.
jeg har førhen grædt til film, men aldrig følt sådan, som jeg gjorde her. det er på sin vis tåbeligt, men jeg var virkelig, virkelig ødelagt.
der er flere stadier af gråd. herunder beskriver jeg de fire største milepæle:
- optakten: de begyndende våde øjne og viden om, at man muligvis får våde kinder om lidt. lydniveau: lydløst.
- småtårer: tårerne er få og de triller stille og roligt ned. man kan kontrollere situationen, og man har ikke behov for at suge snottet ind. lydniveau: næsten lydløst.
- gråd: man græder. kort sagt. og her er snotter man en smule. lydniveau: kan variere, lydniveauet er som regel lavt, dog topper det, når man lige snotter.
- hulken: grådens klimaks. tårerne vælter ned af kinderne og snottet ud af næsen. hele ansigtet er vådt. situationen er ude af kontrol, og der er ingen vej tilbage. man orker ikke at tørre tårerne væk mere, da de lynhurtigt erstattes af flere. lydniveau: højt. (hulk!). en gang i mellem (hvis man går i selvsving) kommer man med gentagende ord som "nej, nej, nej" og "åh, gud.." osv... - disse er selvfølgelig sagt med hulkende og sobbende stemmeføring.
jeg var næsten hele filmen igennem på gråd-stadiet, og når jeg ikke var, så var det småtårerne, der pressede på. da filmen sluttede, hulkede jeg. så kunne jeg simpelthen ikke holde inde mere, og min mor og brødre kunne slet ikke forstå, hvorfor jeg reagerede sådan. min mor havde selv grædt lidt, men mit tog overhånd. jeg tror, at det var fordi, filmen mindede mig så meget om min barndom, og at drengen i filmen mindede om, og lignede på uhyggeligste vis, min lillebror, casper. jeg relaterede for meget til filmen, men det gjorde også, at det er en film, jeg nok aldrig glemmer.

et såkaldt røverkøb

her forleden dag var jeg på noget man godt kan betegne som et road trip med min moder og mine brødre. det var ganske hyggeligt, og som en god afslutning på en lang dag i det vilde smuttede vi ind i en stor grå bygning og købte os fattige i diverse sager (her især film).

røverkøb! 115 kroner, ja tak da!

jeg var så heldig at få øje på nogle angora by night dvd'er til sølle 25 kroner hver (ja tak!) og så lige tim christensens superior til 40 kroner. hvis jeg selv skal sige det: snedigt!

min moders køb. 600 kroner. (nogle af filmene tog jeg fra,
da de simpelthen bare ikke fortjente synet af denne blog..

min moder, derimod, fandt den helt store pengepung frem (av) og købte en satans masse film (selvfølgelig under presse fra undertegnede og christian). hun kom hjem med - efter min mening - nogle vældig gode film. dem kan man næsten ikke andet end nyde!

søndag den 27. marts 2011

12 lange år boede jeg i dig, jeg kom tilbage, kan du huske mig?

hammer bakker, mit hjertes rum. i dig ligger alt, hvad jeg har kært. jeg har ikke besøgt dig nok, efter jeg flyttede. meget har ændret sig, men hvor var det godt at mødes igen.