med hjertet på rette sted

jeg blev så glad, da jeg genså denne gamle body shop kampagne fra 1998. 

kys.

Hemmelighed #1

Secret # 1 : Why I talk about the rain with you so much

If I talk to you about the rain and why I love it so much, and how it’s my favorite weather, chances are I have an extreme desire to kiss you, and potentially make love to you. It’s something I do, and I’ve no idea why. I think it’s my way of expressing something I can’t quite explain.

Sorry if you think this is strange. I never planned on being understandable. 

klippe-mania.

hvem kan klippe flest!?

pissfreezin' but cool

det føles for sygt

jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.. der der med martinies, g&t og daiquiries plejer altid at være et godt match, og det var det jo egentlig også denne gang, men for satan... jeg har atter engang svinget saksen, og denne gang har nok haft det dårligste udfald af alle. sørgeligt.

jeg har det for sygt. det kan selvfølgelig tolkes på mange måder, men jeg orker ikke at forklare det. der er jo sygt mange sider af en sag, ikke? ja?

p.s. HEY! JEG BLOGGER IGEN!

Det hele vender sgu konstant

Jeg aner ikke, hvad der er op, og hvad der er ned. Jeg har været igennem en masse lort i den sidste tid, og det har bare fået alt til at gå helt amok. F.eks. har jeg fået en pludselig lyst til at skrive med stort begyndelsesbogstav og være så pinlig korrekt i alt, hvad jeg foretager mig. Jeg retter på alle mennesker - både familie og venner, men så sandelig også fremmede, hvis jeg kan smutte en ubemærket bemærkning ind til den ven eller veninde, jeg står sammen med. Og de hader mig for det. Jeg tror, at jeg er godt på vej til at blive et førsteklasses, bedrevidende, åndssvagt, utilstrækkeligt, frygtet - dog skræmt, idiotisk, usympatisk og ondskabsfuldt narhoved. Jeg siger stadig sandheden, og jeg kan godt skelne mellem, hvornår det er okay at komme med sandhedsfadet, og hvornår man lige bør holde igen med at kaste det i nakken på folk - selvom jeg har svært ved det. Jeg har en underlig og egentlig ret klam lyst til at tryne folk, fordi jeg selv får det godt af det. Det er virkelig skidt, men det er jo godt, at jeg selv ved det. Så kan jeg stoppe det, inden det går helt galt. Tror jeg. .. Håber jeg.
Jeg kan stadig mærke mit gamle buddhistiske og elskende jeg, men dette nye og mere utilregnelige jeg er fandme helt okay. Det er nok en dårlig ting, men det må I lige bide i jer, hvis I vil følge med i mit liv.

Og billeder.. Tjaah. Mit web-album er snart fyldt op til randen, så jeg bliver nødt til at spare på dem (fucking lort, jeg ved det), men bare rolig! Mine indlæg bliver ikke lige så triste og tunge som dette eller det forrige indlæg.. Ord fra en usocial taber har aldrig været givende på nogen måde...
Så fuck dig. Jeg skal have en kop dampende, sort kaffe og en cancerstick, og så er jeg alt andet end klar til dansk.

Til vi ses igen! (Om jeg er glad eller et svin (som nu), ved jeg ikke. Men du må i hvert fald hygge dig.)