jeg nægter at lave blogindlæg om ting, man forventer. og hvad fanden forventer man egentlig? jeg vil ikke skrive indlæg, hvor jeg bare plaprer løs om en eller anden kunstner... og så alligevel.. jeg vil gerne skrive sådanne indlæg, men jeg hader at læse dem. der er intet mere intetsigende end sådanne indlæg. så fra nu af vil mine indlæg være så sorte, så personlige, så skæve, så lige på og så ægte, at man ikke har lyst til at læse dem. selvfølgelig vil der komme hjernedøde indlæg om ingenting og om min hverdag, men jeg lover, at der nok også skal komme nogle dystre og forfærdelige indlæg ind i mellem. jeg vil ryste jer, mine læsere, i jeres grundvold! jeg vil skræmme mine faste læsere væk med min ærlighed. jeg vil have det dårligt over at poste, fordi mit indlæg er så modbydeligt direkte. jeg vil komme ind på alle emner, jeg har lyst til. min hverdag, mine mareridt og drømme, mine glæder og sorger, tanker om alt; mad, mennesker, depression, selvmord, alt til yderste grænse. jeg vil gøre dette som en selvhjælpende terapi, lappegrej og salve skal frem og jeg skal syes og fornyes. og jeg vil dele det med jer, om i vil eller ej.
og her kommer spørgsmålet så, om jeg nogensinde kommer til at skrive disse indlæg - for nu forventer i det jo. gør i ikke?
gu fanden nej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar