- og jeg har det godt med det.
jeg har været alt andet end aktiv på bloggen. jeg har tilladt mig at holde ferie og lukke af for al kontakt med denne tunge omverden.
jeg har grinet og råbt, kokkereret og gjort rent, været fuld og træt, kysset og grædt, været frustreret og vred. jeg har været alle udkanter af min krop igennem. hver eneste sene og nerve har jeg følt, og jeg har gennemsøgt mit hjerte mere, end jeg burde. mine fingerspidser sitrer, og det flimrer for mine øjne. selv nu, hvor jeg burde sove og gøre klar til endnu en skoledag i morgen - en af de allersidste nogensinde - spiller jeg playstation, drikker caipirinhas og lever på et åndssvagt fedt nostalgisk trip. jeg er helt oppe at køre over livets små glæder, og det er det eneste, der holder mig i gang. intetsigende og døde ting. jeg har opgivet mennesker og kærlighed. de sidste par dage har alt været et kæmpe kaotisk rod, og jeg har intet gjort for at rede det ud. jeg har ikke lyst, for jeg befinder mig - utroligt og totalt uforståeligt - godt i denne situation. jeg er kommet frem til, at jeg er et dårligt menneske.
jeg kan ikke.
jeg træder dig over tæerne, og jeg lyver for dig. jeg knokler for dig, og jeg flygter fra dig. jeg tør ikke se mig selv i spejlet mere, fordi jeg er bange for, at det ikke er mig, der kigger tilbage. jeg er bange for, at jeg har mistet mig selv, og at jeg har mistet evnen til at kæmpe for kærligheden og de glade minder. hvis solen ikke skinnede, som den gjorde, ville jeg ikke kun være kold indvendig. så ville mit ydre give dig forfrysninger, når jeg tillod mig at røre dig - eller dig at røre mig.
jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, eller hvad jeg skal sige. jeg føler mig mere stresset end nogensinde før. jeg går snart itu, og jeg kan intet gøre for at forhindre det. jeg længes efter endnu en fridag, hvor jeg intet menneske møder. jeg er så tæt på at give fingeren til alle og bare være ligeglad.
jeg er kommet til det punkt, hvor jeg ikke vil skrive her mere. i hvert fald ikke nu. hvis i vil høre mere fra mig, så kan i finde mig i mindekarret, hvor jeg drukner i mine tanker og frustrationer. egentlig bør i bare holde jer langt væk, for jeg gør ikke andet end at skade og komme til skade.
jeg er uduelig som menneske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar