I dag er en af de dage, hvor den konstante susen, det letrodede hjem og den meget snarlige middag, jeg skal fremtrylle, burde få mig til at stresse. I stedet flader jeg for meget ud og mister gnisten. Jeg burde være glad og ovenpå. Jeg skal holde middag for tre af mine gode veninder fra gymnasietiden, og jeg glæder mig også - til dels. Jeg har bare denne snigende følelse af, at jeg skal imponere og underholde, og det orker jeg ikke. Nu lyder det meget melodramatisk, men jeg mener ikke sådan, at min verden falder sammen, fordi jeg får gæster og skal være social.. Nogle gange har jeg det bare bedre, når jeg sidder alene og sumper - og ikke skal være på og være social.
Jeg har fundet ud af, at jeg er socialt handikappet. Eller... Næsten.. Jeg elsker mennesker, og jeg elsker at være sammen med dem, men på samme tid kan jeg hurtigt og uventet få nok, og jeg bliver jeg så grædende akavet, at det halve kunne være nok.
September har været den vildeste måned i år. Faktisk næsten den vildeste måned nogensinde. Der er sket så mange ting - både gode og dårlige - og det har været noget af en tur. Jeg er i skrivende stund ret trykket og lettere blue, fordi det er gået op for mig, at tiden går alt for hurtigt. Jeg kan simpelthen ikke følge med, fordi jeg ikke orker. Jeg kunne godt, hvis jeg havde lyst, men det er netop det, der er problemet. Jeg vil gerne fryse tiden. Stoppe alt og bare se mig omkring. Der sker så mange ting, som jeg ikke når at opfatte, før det er for sent.
Og nu siger jeg godt nok, at jeg synes, at tiden går for hurtigt... Nej. Den går også for langsomt. Jeg vil gerne nå til enden af mit liv nu. Ikke som at se døden i øjnene nu, men bare se, hvordan mit liv vil udfolde sig. Se min fremtidige mand og mine børn. Jeg vil gerne se, hvor jeg ender. Se om det, jeg gør nu, er det rigtige. Hvad ender jeg som karrieremæssigt? Og har jeg overhovedet en samlever og yngel? Eller blot et par katte og en masse bøtteis? .. I skrivende stund vil jeg bare gerne have afklaring, for jeg er så forvirret. Forvirret over mine valg, og forvirret over de ting, der sker omkring mig, som jeg ikke selv kan styre.
.. Det kunne bare være rart at vide. Men nu skal jeg forberede middag for tre søde damer, så jeg lægger tankerne og frygten for det ukendte på hylden og går over og handler ind.
Hurra for mit liv.
Her er fedt nok.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar