Det er efterhånden et par år siden, at Grizzly Bears album Veckatimest udkom, og da var jeg ikke videre imponeret eller helt paf over det. Det er lidt sjovt, at noget, man ikke elsker lige med det samme, kan få lov til at ligge og samle lidt støv, indtil man en dag endelig vælger at sætte albummet på og virkelig høre det. Det gjorde jeg, og jeg har hørt det nonstop lige siden. Dette album.. Det skriger efterår og kulde, frustration, kærlighed og sorg. Den når the highest of highs og the lowest of lows. Det har tryllebundet mig på en måde, som meget få albums har.
Så det er med stor glæde, at jeg hermed kan præsentere dette album for jer, der ikke har hørt det endnu, og minde jer gamle lyttere om det igen. Dette album er simpelthen for skørt. (Og noget, der også er ret skørt, er, at jeg ikke helt vidste hvilke numre, jeg skulle smide i dette indlæg.. Så.. I får hermed seks perler!)
Nyd dem, og glæd jer over, at der på albummet er hele tolv numre! Juhuu!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar