Today I wanted to do something more but it never really happened

I dag er en af de dage, hvor den konstante susen, det letrodede hjem og den meget snarlige middag, jeg skal fremtrylle, burde få mig til at stresse. I stedet flader jeg for meget ud og mister gnisten. Jeg burde være glad og ovenpå. Jeg skal holde middag for tre af mine gode veninder fra gymnasietiden, og jeg glæder mig også - til dels. Jeg har bare denne snigende følelse af, at jeg skal imponere og underholde, og det orker jeg ikke. Nu lyder det meget melodramatisk, men jeg mener ikke sådan, at min verden falder sammen, fordi jeg får gæster og skal være social.. Nogle gange har jeg det bare bedre, når jeg sidder alene og sumper - og ikke skal være på og være social.
Jeg har fundet ud af, at jeg er socialt handikappet. Eller... Næsten.. Jeg elsker mennesker, og jeg elsker at være sammen med dem, men på samme tid kan jeg hurtigt og uventet få nok, og jeg bliver jeg så grædende akavet, at det halve kunne være nok.
September har været den vildeste måned i år. Faktisk næsten den vildeste måned nogensinde. Der er sket så mange ting - både gode og dårlige - og det har været noget af en tur. Jeg er i skrivende stund ret trykket og lettere blue, fordi det er gået op for mig, at tiden går alt for hurtigt. Jeg kan simpelthen ikke følge med, fordi jeg ikke orker. Jeg kunne godt, hvis jeg havde lyst, men det er netop det, der er problemet. Jeg vil gerne fryse tiden. Stoppe alt og bare se mig omkring. Der sker så  mange ting, som jeg ikke når at opfatte, før det er for sent.
Og nu siger jeg godt nok, at jeg synes, at tiden går for hurtigt... Nej. Den går også for langsomt. Jeg vil gerne nå til enden af mit liv nu. Ikke som at se døden i øjnene nu, men bare se, hvordan mit liv vil udfolde sig. Se min fremtidige mand og mine børn. Jeg vil gerne se, hvor jeg ender. Se om det, jeg gør nu, er det rigtige. Hvad ender jeg som karrieremæssigt? Og har jeg overhovedet en samlever og yngel? Eller blot et par katte og en masse bøtteis? .. I skrivende stund vil jeg bare gerne have afklaring, for jeg er så forvirret. Forvirret over mine valg, og forvirret over de ting, der sker omkring mig, som jeg ikke selv kan styre.
.. Det kunne bare være rart at vide. Men nu skal jeg forberede middag for tre søde damer, så jeg lægger tankerne og frygten for det ukendte på hylden og går over og handler ind.
Hurra for mit liv.
Her er fedt nok.

Sikker sex - Ja tak!

Jeg står inde for sikker sex. Ja, nogle gange kan tanken om at dyrke sex uden virke pirrende, men jeg er helt klart for brugen af kondom. Jeg har to gange i mit liv glemt kondomet, og den sidste gang gav mig en lærestreg... Der skete ikke det vilde, og sygdomme var der heller ikke noget af, men dagen derpå var forfærdelig. Min ekskæreste tog ind til byen for at købe en fortrydelsespille, for tanken om at få et barn fik ham til at flippe helt ud. Efter at have taget pillen fik jeg det så dårligt. Både psykisk, fordi jeg er imod brugen af hormonforstyrrende piller (jeg har altid sagt, at jeg hellere ville have barnet end at skulle sluge den satans pille, og fysisk. Jeg fik ondt. En underlig og virkelig ubehagelig strammende følelse i underlivet. Jeg havde kvalme, og jeg havde mest af alt bare lyst til at kaste op, så pillen ville komme ud af kroppen. (Fedt med alle detaljerne, ikke?)

Så... Grunden til dette indlæg er vel at skabe opmærksomhed omkring sikker sex. Jeg har flere venner og veninder, der dyrker ubeskyttet sex, og de har alle sammen haft en sexsygdom - eller to, så jeg kan ikke selv se det fede i at dyrke sex uden. - Hvis jeg dog engang er i et fast og sikkert forhold, og der står børn på menuen, så vil jeg selvfølgelig se anderledes på tingene.
Jeg deltager i en lodtrækning om 100, 50 eller 25 kondomer, samt en drikkedunk og en plakat ved at dele dette link med jer. KUN MED KONDOM give away! Juhuu!

Så hyg jer i sengen, på sofaen eller på kundetoilettet på McD, men husk nu for pokker det kondom. 

Næste uges eventyr ...

Åh. Jeg glæder mig sådan. Jeg glæder mig! LONDON CALLING!

Jane Birkin og Serge Gainsbourg

 

This is intimacy...

New Look

Jeg kendte engang en pige, som i protest mod, at alle piger skulle være langhårede for at være pæne eller moderigtige, klippede sit eget af. Hendes statement var, at nu ville folk kun se hendes tøj og stil - og kun på det grundlag dømme hende. - Og jeg siger jer, hun så godt ud. Hun rockede det skaldede look. Hun var cool, lækker og så smuk. - Og jeg håber, at jeg kan komme bare i nærheden af hendes glød... Personligt synes jeg, at det ser okay ud. I guess it's growing on me (hah, okay, dårlig joke..), men jeg får mange blikke på gaden. Hvad havde jeg regnet med? Ja.. Man skal bare vænne sig til det.. Nu er det jo heller ikke hver dag, man ser en skaldet (eller meget korthåret) pige. 

Jeg føler faktisk lidt, at der hviler et pres på mig nu.. I mean, nogle har kunnet pull it off: Sinéad O'Connor, Demi Moore, Natalie Portman og Shabana Azmi.. Wow. ... Nu fik jeg det dårligt, haha. De er så kønne, og så sidder jeg her på den anden side af skærmen og føler en konstant stirren hvile på mit hoved. 

Men fuck det. Jeg har det godt. Jeg kan godt bære det. Det handler om charme, selvtillid - og i dette tilfælde - mangel på hår. Så lad folk snakke og lad dem komme med deres mening. Og lad også meningerne komme fra dem, jeg er ræd for at høre tale.

 

Long time no see

Det er længe siden, jeg har posted noget på blogger. Så længe, at jeg faktisk ikke ved, hvorfor jeg skriver dette indlæg. Det må vel være en form for terapeutisk walk-through i det, jeg kalder mit liv. Nogle gange bliver tingene bare nemmere, hvis man deler dem. (Eller blot skriver dem ned, så man kan tage dem op og, når man føler sig klar til det, kigge på problemerne med friske øjne.)

Jeg ved ikke, hvad der sker. Den sætning bliver ved med at komme tilbage til mig, fordi jeg - sjovt nok - ikke ved, hvad der sker. Jeg føler ikke, at jeg er sammenhængende, men alligevel har jeg det godt - tror jeg. I skrivende stund er jeg totalt afklaret og helt tom for følelser, og jeg tror, at det er det, der gør, at jeg ikke ved, hvad der sker. Jeg er hverken bange eller ked af det, men jeg kan heller ikke sige, at jeg er glad eller lykkelig. Jeg er for nylig blevet single (jeg hader ordet og dets modsætning: kæreste), og det har givet mig en del ting at tænke over. Nu er jeg jo helt fri. Jeg kan gøre, hvad jeg vil. Men efter bruddet har jeg ikke haft lyst til at gøre noget. I en overrumplende rødvinsberuset klarhed følte jeg, at den eneste udvej fra denne omklamrende følelse og lugt, der havde hængt over mig, var at klippe alt mit hår af. Og det hjalp. Det var - og nu lyder jeg sikkert tosset og helt ud til øst - rart. Mens de behagelig og egentlig ret sørgelige numre kørte i baggrunden, tog jeg en saks og klippede håret af. Det manglede en studsning fra at være helt .. pænt, men det var af, og jeg følte, at det var starten på en ny dag. En ny episode. Egentlig starten på et nyt liv.
Jeg har tænkt over nogle væsentlige episoder i mit liv, og jeg er ved at have fundet trickeren. Grunden til hvorfor jeg er, som jeg er. - Men hvad ved jeg. Det er selvfølgelig bare tomme ord.

Derfor glæder jeg mig til at komme væk. Jeg rejser bort i en lille uge for at blive (så godt som jeg nu kan) afskåret fra mine kontakter. Jeg har brug for dette stille rum - selvom det nok ikke bliver så stilfærdigt, what up! - men det bliver i sandhed godt at komme væk fra det hele. Jeg har længe ventet på dette, og jeg har hele tiden kunnet mærke, at september blev den vildeste måned i dette herrens år 2011. Der er sket så mange ting allerede, og der kommer til at ske endnu flere.
September måned former mig, og jeg kan lide værket indtil nu.

efterspil - jeg er her endnu.

jeg er bare alt andet end aktiv på blogger.