Det er længe siden, jeg har posted noget på blogger. Så længe, at jeg faktisk ikke ved, hvorfor jeg skriver dette indlæg. Det må vel være en form for terapeutisk walk-through i det, jeg kalder mit liv. Nogle gange bliver tingene bare nemmere, hvis man deler dem. (Eller blot skriver dem ned, så man kan tage dem op og, når man føler sig klar til det, kigge på problemerne med friske øjne.)
Jeg ved ikke, hvad der sker. Den sætning bliver ved med at komme tilbage til mig, fordi jeg - sjovt nok - ikke ved, hvad der sker. Jeg føler ikke, at jeg er sammenhængende, men alligevel har jeg det godt - tror jeg. I skrivende stund er jeg totalt afklaret og helt tom for følelser, og jeg tror, at det er det, der gør, at jeg ikke ved, hvad der sker. Jeg er hverken bange eller ked af det, men jeg kan heller ikke sige, at jeg er glad eller lykkelig. Jeg er for nylig blevet single (jeg hader ordet og dets modsætning: kæreste), og det har givet mig en del ting at tænke over. Nu er jeg jo helt fri. Jeg kan gøre, hvad jeg vil. Men efter bruddet har jeg ikke haft lyst til at gøre noget. I en overrumplende rødvinsberuset klarhed følte jeg, at den eneste udvej fra denne omklamrende følelse og lugt, der havde hængt over mig, var at klippe alt mit hår af. Og det hjalp. Det var - og nu lyder jeg sikkert tosset og helt ud til øst - rart. Mens de behagelig og egentlig ret sørgelige numre kørte i baggrunden, tog jeg en saks og klippede håret af. Det manglede en studsning fra at være helt .. pænt, men det var af, og jeg følte, at det var starten på en ny dag. En ny episode. Egentlig starten på et nyt liv.
Jeg har tænkt over nogle væsentlige episoder i mit liv, og jeg er ved at have fundet trickeren. Grunden til hvorfor jeg er, som jeg er. - Men hvad ved jeg. Det er selvfølgelig bare tomme ord.
Derfor glæder jeg mig til at komme væk. Jeg rejser bort i en lille uge for at blive (så godt som jeg nu kan) afskåret fra mine kontakter. Jeg har brug for dette stille rum - selvom det nok ikke bliver så stilfærdigt, what up! - men det bliver i sandhed godt at komme væk fra det hele. Jeg har længe ventet på dette, og jeg har hele tiden kunnet mærke, at september blev den vildeste måned i dette herrens år 2011. Der er sket så mange ting allerede, og der kommer til at ske endnu flere.
September måned former mig, og jeg kan lide værket indtil nu.
