alt vælter ned over mig, men åndedrættet drages stadig

i disse mørke og kolde tider er det nødvendigt at se livet fra den lyse side. jeg står midt for en stor skillevej. jorden deler sig for mine fødder. mine ben står fast på hver sit stykke land, men dette kan ikke blive ved; som alle andre ting ender dette også. jeg pakker mine tasker, og selvom jeg tager alt med mig, så virker lasten endnu tungere, end den egentlig er. alt, hvad jeg har oplevet, hviler i disse kasser og sække, men det er ikke kun i disse, hvori mine minder ligger. jeg selv kan næsten ikke løfte mine ben, fordi minderne hober sig op og tager over. før kunne jeg næsten ikke lade være med at lette. jeg fløj faktisk, men jeg vendte altid tilbage igen. men nu. nu er det som om, noget holder mig tilbage. mit åndedrag bliver tungere og tungere. jeg bliver nødt til at komme fri. jeg vrister mig. om lidt er jeg fri. fri og alene. men ikke ensom.