jeg blev så glad, da jeg genså denne gamle body shop kampagne fra 1998.
kys.
lørdag den 28. maj 2011
onsdag den 25. maj 2011
Hemmelighed #1
Secret # 1 : Why I talk about the rain with you so much
If I talk to you about the rain and why I love it so much, and how it’s my favorite weather, chances are I have an extreme desire to kiss you, and potentially make love to you. It’s something I do, and I’ve no idea why. I think it’s my way of expressing something I can’t quite explain.
Sorry if you think this is strange. I never planned on being understandable.
fredag den 20. maj 2011
det føles for sygt
jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.. der der med martinies, g&t og daiquiries plejer altid at være et godt match, og det var det jo egentlig også denne gang, men for satan... jeg har atter engang svinget saksen, og denne gang har nok haft det dårligste udfald af alle. sørgeligt.
jeg har det for sygt. det kan selvfølgelig tolkes på mange måder, men jeg orker ikke at forklare det. der er jo sygt mange sider af en sag, ikke? ja?
p.s. HEY! JEG BLOGGER IGEN!
jeg har det for sygt. det kan selvfølgelig tolkes på mange måder, men jeg orker ikke at forklare det. der er jo sygt mange sider af en sag, ikke? ja?
p.s. HEY! JEG BLOGGER IGEN!
mandag den 9. maj 2011
Det hele vender sgu konstant
Jeg aner ikke, hvad der er op, og hvad der er ned. Jeg har været igennem en masse lort i den sidste tid, og det har bare fået alt til at gå helt amok. F.eks. har jeg fået en pludselig lyst til at skrive med stort begyndelsesbogstav og være så pinlig korrekt i alt, hvad jeg foretager mig. Jeg retter på alle mennesker - både familie og venner, men så sandelig også fremmede, hvis jeg kan smutte en ubemærket bemærkning ind til den ven eller veninde, jeg står sammen med. Og de hader mig for det. Jeg tror, at jeg er godt på vej til at blive et førsteklasses, bedrevidende, åndssvagt, utilstrækkeligt, frygtet - dog skræmt, idiotisk, usympatisk og ondskabsfuldt narhoved. Jeg siger stadig sandheden, og jeg kan godt skelne mellem, hvornår det er okay at komme med sandhedsfadet, og hvornår man lige bør holde igen med at kaste det i nakken på folk - selvom jeg har svært ved det. Jeg har en underlig og egentlig ret klam lyst til at tryne folk, fordi jeg selv får det godt af det. Det er virkelig skidt, men det er jo godt, at jeg selv ved det. Så kan jeg stoppe det, inden det går helt galt. Tror jeg. .. Håber jeg.
Jeg kan stadig mærke mit gamle buddhistiske og elskende jeg, men dette nye og mere utilregnelige jeg er fandme helt okay. Det er nok en dårlig ting, men det må I lige bide i jer, hvis I vil følge med i mit liv.
Og billeder.. Tjaah. Mit web-album er snart fyldt op til randen, så jeg bliver nødt til at spare på dem (fucking lort, jeg ved det), men bare rolig! Mine indlæg bliver ikke lige så triste og tunge som dette eller det forrige indlæg.. Ord fra en usocial taber har aldrig været givende på nogen måde...
Så fuck dig. Jeg skal have en kop dampende, sort kaffe og en cancerstick, og så er jeg alt andet end klar til dansk.
Til vi ses igen! (Om jeg er glad eller et svin (som nu), ved jeg ikke. Men du må i hvert fald hygge dig.)
Jeg kan stadig mærke mit gamle buddhistiske og elskende jeg, men dette nye og mere utilregnelige jeg er fandme helt okay. Det er nok en dårlig ting, men det må I lige bide i jer, hvis I vil følge med i mit liv.
Og billeder.. Tjaah. Mit web-album er snart fyldt op til randen, så jeg bliver nødt til at spare på dem (fucking lort, jeg ved det), men bare rolig! Mine indlæg bliver ikke lige så triste og tunge som dette eller det forrige indlæg.. Ord fra en usocial taber har aldrig været givende på nogen måde...
Så fuck dig. Jeg skal have en kop dampende, sort kaffe og en cancerstick, og så er jeg alt andet end klar til dansk.
Til vi ses igen! (Om jeg er glad eller et svin (som nu), ved jeg ikke. Men du må i hvert fald hygge dig.)
tirsdag den 26. april 2011
10 dages stilhed
- og jeg har det godt med det.
jeg har været alt andet end aktiv på bloggen. jeg har tilladt mig at holde ferie og lukke af for al kontakt med denne tunge omverden.
jeg har grinet og råbt, kokkereret og gjort rent, været fuld og træt, kysset og grædt, været frustreret og vred. jeg har været alle udkanter af min krop igennem. hver eneste sene og nerve har jeg følt, og jeg har gennemsøgt mit hjerte mere, end jeg burde. mine fingerspidser sitrer, og det flimrer for mine øjne. selv nu, hvor jeg burde sove og gøre klar til endnu en skoledag i morgen - en af de allersidste nogensinde - spiller jeg playstation, drikker caipirinhas og lever på et åndssvagt fedt nostalgisk trip. jeg er helt oppe at køre over livets små glæder, og det er det eneste, der holder mig i gang. intetsigende og døde ting. jeg har opgivet mennesker og kærlighed. de sidste par dage har alt været et kæmpe kaotisk rod, og jeg har intet gjort for at rede det ud. jeg har ikke lyst, for jeg befinder mig - utroligt og totalt uforståeligt - godt i denne situation. jeg er kommet frem til, at jeg er et dårligt menneske.
jeg kan ikke.
jeg træder dig over tæerne, og jeg lyver for dig. jeg knokler for dig, og jeg flygter fra dig. jeg tør ikke se mig selv i spejlet mere, fordi jeg er bange for, at det ikke er mig, der kigger tilbage. jeg er bange for, at jeg har mistet mig selv, og at jeg har mistet evnen til at kæmpe for kærligheden og de glade minder. hvis solen ikke skinnede, som den gjorde, ville jeg ikke kun være kold indvendig. så ville mit ydre give dig forfrysninger, når jeg tillod mig at røre dig - eller dig at røre mig.
jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, eller hvad jeg skal sige. jeg føler mig mere stresset end nogensinde før. jeg går snart itu, og jeg kan intet gøre for at forhindre det. jeg længes efter endnu en fridag, hvor jeg intet menneske møder. jeg er så tæt på at give fingeren til alle og bare være ligeglad.
jeg er kommet til det punkt, hvor jeg ikke vil skrive her mere. i hvert fald ikke nu. hvis i vil høre mere fra mig, så kan i finde mig i mindekarret, hvor jeg drukner i mine tanker og frustrationer. egentlig bør i bare holde jer langt væk, for jeg gør ikke andet end at skade og komme til skade.
jeg er uduelig som menneske.
jeg har været alt andet end aktiv på bloggen. jeg har tilladt mig at holde ferie og lukke af for al kontakt med denne tunge omverden.
jeg har grinet og råbt, kokkereret og gjort rent, været fuld og træt, kysset og grædt, været frustreret og vred. jeg har været alle udkanter af min krop igennem. hver eneste sene og nerve har jeg følt, og jeg har gennemsøgt mit hjerte mere, end jeg burde. mine fingerspidser sitrer, og det flimrer for mine øjne. selv nu, hvor jeg burde sove og gøre klar til endnu en skoledag i morgen - en af de allersidste nogensinde - spiller jeg playstation, drikker caipirinhas og lever på et åndssvagt fedt nostalgisk trip. jeg er helt oppe at køre over livets små glæder, og det er det eneste, der holder mig i gang. intetsigende og døde ting. jeg har opgivet mennesker og kærlighed. de sidste par dage har alt været et kæmpe kaotisk rod, og jeg har intet gjort for at rede det ud. jeg har ikke lyst, for jeg befinder mig - utroligt og totalt uforståeligt - godt i denne situation. jeg er kommet frem til, at jeg er et dårligt menneske.
jeg kan ikke.
jeg træder dig over tæerne, og jeg lyver for dig. jeg knokler for dig, og jeg flygter fra dig. jeg tør ikke se mig selv i spejlet mere, fordi jeg er bange for, at det ikke er mig, der kigger tilbage. jeg er bange for, at jeg har mistet mig selv, og at jeg har mistet evnen til at kæmpe for kærligheden og de glade minder. hvis solen ikke skinnede, som den gjorde, ville jeg ikke kun være kold indvendig. så ville mit ydre give dig forfrysninger, når jeg tillod mig at røre dig - eller dig at røre mig.
jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, eller hvad jeg skal sige. jeg føler mig mere stresset end nogensinde før. jeg går snart itu, og jeg kan intet gøre for at forhindre det. jeg længes efter endnu en fridag, hvor jeg intet menneske møder. jeg er så tæt på at give fingeren til alle og bare være ligeglad.
jeg er kommet til det punkt, hvor jeg ikke vil skrive her mere. i hvert fald ikke nu. hvis i vil høre mere fra mig, så kan i finde mig i mindekarret, hvor jeg drukner i mine tanker og frustrationer. egentlig bør i bare holde jer langt væk, for jeg gør ikke andet end at skade og komme til skade.
jeg er uduelig som menneske.
Abonner på:
Opslag (Atom)